5 retter jeg vil prøve i august

I dag vil jeg starte en ny månedlig serie, der kommer til at hedde: “5 retter jeg vil prøve i…”. Jeg har grublet over det længe, om det er noget, jeg skulle indføre på bloggen, men jeg elsker selv at læse den slags indlæg og laver selv flittigt to-do lister over retter, jeg vil gerne prøve eller udarbejde – så hvorfor ikke dele det med jer?

Jeg har stadig sommerferie indtil slutningen af august, så jeg har forhåbentligt masser af tid til at prøve dem alle. Retterne bærer i den grad præg af sommer og sol, så vi må håbe på, at vi får lidt flere solstrejf, end vi har haft indtil videre…

Håber I lide indlægget og bliver inspireret til, hvad I måske gerne vil lave i august måned 🙂

5 retter jeg vil prøve i august måned:

  1. Udvikle opskrifter på hjemmelavet is til bloggen. Vi har fået en ismaskine, så jeg har en masse gode idéer…tænker både kokosis, citronsorbet, is med hvid chokolade, koldskålsis og meget mere. Nu må vi se, om jeg når det hele 😉
  2. Lave marmelader af sommerens bær og frugter. Jeg har allerede laver solbærmarmelade og jordbær-rabarbermarmelade, men jeg overvejer også at lave en ribsmarmelade og eventuelt noget med stikkelsbær.
  3. For noget tid siden så jeg en opskrift med iskaffe som ispind. Det lyder ret genialt, så det skal vist også prøves.
  4. Det er begrænset hvor meget grillmad, jeg har fået i år, men jeg håber på en lun sommeraften, så vi kan få gang i grillen – og så skulle det måske blive til en hjemmelavet pizza på grill?
  5. Lave gazpacho. Det er flere år siden, at jeg har fået det, og det er jo ærgerligt, når det smager så godt. En perfekt suppe til en sommerdag!

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *