Havregryn- og bananmuffins

Disse skønne havregryn- og bananmuffins passer perfekt til en nem morgenmad på farten, brunch eller som en lækker snack. De er svampet og søde, så du kan også sagtens servere dem som et sundere alternativ til kage. De vil uden tvivl egne sig godt til en varm kop kaffe og godt selskab ♡

De er proppet med havregryn og mætter derfor godt, og så er de sødet med banan. Hvis du vil gøre det lidt ekstra lækkert, så kan du jo også tilsætte lidt mørk chokolade.

De er utrolig nemme at lave og tager ikke mere end 10 minutter at bikse sammen. Måske skal du have lune havregryn- og bananmuffins til morgenmad i morgen?

Ingredienser til 12 muffins: 

  • 125 g havregryn
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk kanel
  • 2 bananer
  • 2 æg
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1,5 dl mælk
  • 20 g mandler (grofthakket)

Fremgangsmåde: 

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Bland havregryn, hvedemel, bagepulver, vaniljesukker, salt, kardemomme og kanel i en skål.
  3. Blend bananer, æg, peanutbutter og mælk sammen (du kan også blot mose bananerne og blande dem sammen med de øvrige våde ingredienser).
  4. Kom de våde ingredienser ned til de tørre og bland det sammen.
  5. Fordel dejen i muffinsforme og kom de grofthakkede mandler ovenpå som topping.
  6. Bages i 15-20 minutter, indtil de er gyldne – og når der ikke længere hænger dej ved, hvis du stikker en kniv el.lign. i dem.

Prøv også mine stenaldermuffins med chokolade og muffins med sorte bønner.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

One thought on “Havregryn- og bananmuffins

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *