Jeg elsker pizza. Både med den klassiske pizzabund, men også sundere udgaver som denne her. De fleste kender den populære blomkålsbund, som også er rigtig god, men her har jeg i stedet valgt at bruge gulerødder, som også fungerer super godt. Jeg synes, det er vigtigt, at bunden er fast og ikke falder ikke fra i hinanden, og det lever gulerodsbunden i den grad op til. Samtidig er den dejlig velsmagende, mættende og nem at lave.
Ingredienser til 1 pizzabund:
- 4 gulerødder
- 1 æg
- 1 spsk HUSK (kan udelades)
- 1 dl revet ost (her er der brugt mozzarella)
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
- ½ tsk oregano
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skræl gulerødderne og riv dem fint – gerne i en foodprocessor.
- Hæld gulerødderne over i et stykke stof og pres væden ud – du kan også nøjes med at bruge hænderne, hvis du ikke vil have et orange viskestykke 😉
- Fordel massen tyndt på et stykke bagepapir og form det til en cirkel.
- Bages i 10 minutter.
- Tag bunden ud og put dit favorit fyld på.
- Bag videre i 5-10 minutter. Tjek den jævnligt så den ikke bliver for mørk.
- Brug en palet til at få pizzaen over på en tallerken.
Velbekomme!