Denne brownie bagte jeg sidste weekend, da jeg holdte fødseldag for familien, og den var i den grad godkendt! Det søde sammen med det lækre flagesalt på toppen er virkelig lækkert. Kagen er næsten endnu bedre dagen efter, så den lige kan få lov til at sætte sig – tage den evt. ud fra køleskabet en halv times tid inden, at den skal serveres, så den stadig er lidt blød. Kagen er selvfølgelig også god på selve dagen 😉
NU skal vi vist også snart have lidt andet på bloggen end bare kage, så den næste opskrift I får bliver nok en skøn grønkålssalat.
Ingredienser til 1 kage (ca. 30×20 cm)
Brownie
- 250 g mørk chokolade (70 %)
- 130 g smør
- 4 æg
- 350 g sukker
- 60 g fintsigtet speltmel (eller hvedemel)
- 2 spsk kakao
- 1 knivspids salt
- 150 g nutella (eller en anden form for hasselnøddesmør)
- Revet appelsinskal fra ½ appelsin (kan udelades)
- Evt. hakkede hasselnødder
Ganache
- 200 g mælkechokolade
- 200 g nutella
- 2 dl piskefløde
Andet
- Flagesalt
Fremgangsmåde:
Brownie
- Kom grofthakket chokolade og smør i en skål og smelt det over vandbad.
- Pisk æg og sukker sammen indtil det bliver let skummende.
- Tilsæt smør- og chokoladeblandingen og vend det sammen.
- Si mel, kakao og salt i. Bland godt. Tilsæt appelsinskal og evt. hakkede hasselnødder.
- Kom bagepapir i et ovnfast fad (ca. 30×20) og fordel halvdelen af dejen i.
- Fordel halvdelen af nutellaen ovenpå i små klatter.
- Kom resten af dejen ovenpå og fordel resten af nutellaen på toppen i små klatter.
- Bag i 20-25 minutter ved 180 grader.
Ganache
- Kom grofthakket chokolade og nutella i en skål og smelt det over vandbad.
- Varm fløden op – lige inden det begynder at koge. Hæld den varme fløde over nutella- og chokoladeblandingen og vend det rundt, indtil blandingen er jævn og ensartet.
- Pisk blandingen med en elpisker et par minutter.
- Sæt den køl et par timer, så den kan få lov til at sætte sig.
- Smør det på den afkølede kage og pynt til sidst med flagesalt.