I får lige et lille nytårsindlæg, inden det hele går løs i morgen. Jeg håber, at I alle har haft en rigtig dejlig jul og er kommet godt igennem juledagene – og nu er ved at være klar til nytårsaften. Vi er i fuld gang med forberedelserne til i morgen, da vi får en stor flok venner på besøg, og der skal derfor en del mad på bordet. Selvom mange har det lidt bittersødt med nytår, så elsker jeg det virkelig! Jeg nyder alle forberedelserne op til, og at man gør lidt ekstra ud af det. Der er både købt en masse pynt, champagne og handlet ind til tre-retters menu. Her er menuen til de af jer, der er interesseret:
Forret:
– Saltbagt knoldselleri med hokkaido mos og bacon
– Blinis med røget laks, stenbiderrogn og creme fraiche
Hovedret:
– Oksemørbrad, triple cooked fries, bearnaisemayo og aioli + en grønkålssalat og spidskålssalat
Dessert:
– Moussekage med mælkechokolade og passionsfrugt
Hvis jeg får tid, så skal jeg nok få taget nogle billeder af maden, så I kan få nogle opskrifter 😉 Håber I får et rigtig godt nytår og en god start på 2018!