Kartoffelpizza med rødløg og rosmarin

Findes der noget bedre end en god hjemmelavet pizza med sprød bund og lækker topping? Det var netop det, vi fik igår, da jeg serverede denne kartoffelpizza toppet med rødløg og frisk rosmarin fra altanen. Serveret med en simpel grøn salat.

Normalt laver jeg min pizzabund med hvedemel og grahamsmel, men da vi ikke havde mere grahamsmel, så kom jeg i stedet noget durummel i for at få en ekstra sprød bund.

Selvom kartoffelpizzaen er simpel, så er smagen stadig helt i top – og så er den jo samtidig utrolig nem og billig at lave.

Ingredienser til 1 stor kartoffelpizza med rødløg og rosmarin:

  • 20 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 150 g durum
  • Ca. 350 g hvedemel (evt. mere eller mindre)
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie til skålen
  • 3 kartofler
  • ½ rødløg
  • 2 stængler rosmarin
  • Frisk mozzarella
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Lav pizzadejen ved først at opløse gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt olivenolie, durum og salt.
  3. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen under omrøring og ælt til en smidig dej. Jeg æltede den et par minutter på røremaskinen, men den kan sagtens æltes i hånden.
  4. Lad den hæve en times tid lunt under et klæde i en skål smurt med olivenolie.
  5. Tænd ovnen på 250 grader og sæt en bagesten eller bageplade nederst i ovnen.
  6. Imens forberedes fyldet. Kartofler skæres i tynde skiver og rødløg skæres i ringe.
  7. Når dejen er hævet færdig, rulles den ud og placeres på et stykke bagepapir.
  8. Fordel kartoffelskiverne på pizzaen og top med rødløg, rosmarin og mozzarella. Slut af med lidt salt og peber.
  9. Kom pizzaen på den varme bagesten eller bageplade og bag den nederst i ovnen i ca. 10 minutter, indtil den er gylden og sprød.

Elsker du også pizza? Så prøv også min opskrift på pizza med gulerodsbund.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *