Studenterbrød

Jeg har en kæmpe forkærlighed til alt med en trøffelmasse, så disse studenterbrød er klart også en mine favoritter. En sprød mørdejbund, marmelade, lækker trøffelmasse og glasur på toppen. Det er perfekt, når ens hjemmebagte kage ikke længere er på toppen, eller hvis man har nogle kagerester i fryseren. Købekage fra supermarkedet kan selvfølgelig også bruges. Den er nem at lave, og så holder den sig lækker i flere dage – det bliver den næsten kun bedre af.

Ingredienser:

  • 150 g hvedemel
  • 75 g flormelis
  • 75 g smør (det må gerne være lidt blødt)
  • 1 æg
  • 2 portioner af denne trøffelmasse 
  • Ca. 4 spsk hindbærmarmelade
  • Glasur (flormelis og vand)
  • Krymmel, frysetørret bær el.lign.

Fremgangsmåde:

  1. Lav mørdejen ved at blande hvedemel med flormelis. Tilsæt smørret i nogle tern og saml til sidst dejen med ægget.
  2. Lad dejen hvile i 30 min. på køl.
  3. Dernæst rulles dejen ud til en rektangel på cirka 20 x 30 cm – eller til den størrelse der passer til den form, du vil lave kagen i.
  4. Bag mørdejen i ca. 10 min ved 200 grader, indtil den er let gylden.
  5. Imens mørdejen køler, så laver du to portioner af trøffelmassen efter denne opskrift.
  6. Kom den afkølede mørdej bund ned i formen (jeg brugte blot et firkantet ildfast fad).
  7. Smør hindbærmarmeladen på buden i et jævnt lag og fordel trøffelmassen ovenpå. Pres den godt ned og ud i kanterne.
  8. Lav noget glasur ved at blande flormelis og vand. Det må gerne være lidt tykt. Fordel det ovenpå kagen.
  9. Pynt til sidst med krymmel, frysetørret bær el.lign.

Tip: Kagen bliver bedst af at stå på køl et par timer, inden den serveres.

Follow my blog with Bloglovin

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *