5 retter jeg vil prøve i august

Så er det blevet tid til “5 retter jeg vil prøve i august”.

Der har været lidt stille på bloggen den sidste måneds tid. Som jeg har skrevet om her, så har juli måned bl.a. stået på en 10 dages roadtrip langs margueritruten. En skøn tur hvor man kommer forbi den smukkeste natur og seværdigheder i Danmark. Den kan helt klart anbefales, hvis man vil opleve Danmark på en ny måde. En tur som jeg kommer til at skrive meget mere om.

Indtil da kan I tage et nærmere kig på min Instagram, hvor jeg har gemt alle mine stories fra turen under højdepunkter ♡

Turen tog dog lige en drejning, da jeg var så uheldig at brække foden undervejs, men vi fortsatte og fik heldigvis stadig en god tur. Det betyder, at jeg nu er sygemeldt, men på trods af krykker og lidt besværligheder så forsøger jeg stadig at drysse lidt feriestemning hen over dagene. Jeg skal jo helst ikke gro helt fast i sofaen.

Nu til det som det egentlig skal handle om. Det er nemlig blevet tid til en ny omgang “5 retter jeg vil prøve i…”. August måned viser sig lige nu fra sin bedste side med en masse solskin og varme, og vi må håbe, at det fortsætter det meste måneden. Der skal i hvert fald en masse sommerretter på bordet.

Hvad har I af planer i august måned?

5 retter jeg vil prøve i august

  • Vegansk græsk gyros. Herhjemme var vi begyndt at mangle lidt nye idéer til vegetarisk og vegansk mad, da vi så vidt muligt forsøger at holde kødindtaget på et minimum – og så faldt vi også den veganske udgave af gyros, som vi skal prøve af i aften. Opskriften har vi fundet hos Planteæderen.
  • Sommerpizza med squash og friske hjemmedyrkede kartofler. Vi har haft stor succes med vores kartoffelhøst i år, så de skal selvfølgelig på pizzaen.
  • Hjemmelavede majstortillas med lækkert fyld. Det er efterhånden lang tid siden, at vi har lavet dem. Opskriften finder du her.
  • Grillede gulerødder med feta, græskarkerner og oliven. Perfekt tilbehør til grillmaden, som der nok bliver meget af, hvis det varme vejr fortsætter.
  • Grillspyd med halloumi, chorizo, majs og svampe. Vi er blevet ret glade for at lave grillspyd, og jeg tænker, at denne variant kunne blive populær.

Læs “5 retter jeg vil prøve i august” fra sidste år lige her.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

2 thoughts on “5 retter jeg vil prøve i august

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *