Så er vi allerede snart halvvejs inde i februar måned, og det nye år er allerede godt igang. Jeg synes i hvert fald, at tiden flyver afsted. Jeg håber, at I alle har haft en god start på det nye år og kom godt igennem januar ♡
Selvom vi efterhånden er langt inde i februar, så skal I selvfølgelig ikke snydes for en omgang “5 retter jeg vil prøve i…”. Der er nogle skønne ting på listen, så hvis nogle af jer har vinterferie, så skynd jer i køkkenet, så I kan udnytte den ekstra tid.
5 retter jeg vil prøve i februar:
- Fastelavnsboller. Jeg har faktisk allerede bagt nogle med creme og remonce, men måske man også skulle bage nogle svenske semlor?
- En sprød surdejspizza med lækker topping – måske med serano eller chorizo?
- En lækker og fyldig buddha bowl med sød kartoffel, avokado, squash, rødløg, quinoa og meget andet godt.
- En vegetarisk curry med linser og blomkål. Perfekt til at varme sig på.
- Creme Brulee. Det har vi længe snakket om herhjemme, så nu må det snart være.
Hvad skal I lave i køkkenet i februar måned?
Læs “5 retter jeg vil prøve i februar” fra 2019 lige her.
Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡