Så er vi allerede i marts måned, og det er blevet tid til en ny omgang “5 retter jeg vil prøve i…”. Der er alt fra varme retter til lækkert bagværk ♡
Jeg ser frem til en måned med forhåbentlig endnu flere forårsfornemmelser, lysere dage, solskin og forårsretter. Det dejlige vejr i sidste uge gør virkelig noget for humøret, så det må vi håbe, at der kommer noget mere af i marts måned.
Her kommer fem retter, som jeg har tænkt mig at prøve i denne måned:
5 retter jeg vil prøve i marts:
- Frisk torskerogn, knuste kartofler og hjemmelavet remoulade. Det er sæson for frisk torskerogn, så det er nu, vi skal nyde den skønne spise.
- Triple chocolate cookies med mørk, mælke og hvid chokolade. Toppet med flagesalt.
- Quinoadeller. Vi er begyndt at skære mere og mere ned på kødet herhjemme, så det kræver lidt variation i vegetarretterne. Disse linsedeller er et hit, men næste gang er det vist quinoadeller, der skal prøves af.
- Ramen suppe med svampe, nudler og æg.
- Et lækkert og sprødt grydebrød med ølandshvede.
Hvad skal I lave i køkkenet i marts måned?
Læs “5 retter jeg vil prøve i marts” fra 2018 lige her.
Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡