Så står der oktober i kalenderen, og det er blevet tid til køligt efterårsvejr, varme drikke, græskar, skiftende farver i naturen og indehygge. Selvom jeg elsker sommertiden, så kan efteråret altså også noget. Det er en herlig årstid, og jeg er allerede i fuld gang med varm kakao, stearinlys og dyner i sofaen.
Efterår betyder også, at der er en masse gode råvarer i sæson. Græskar, æbler, svampe, kastanjer og meget mere. Jeg har allerede fået plukket en masse æbler, og vi har også snakket om at gå på jagt efter svampe og kastanjer.
5 retter jeg vil prøve i oktober:
- Bage en skøn græskartærte eller græskarmuffins. Denne pumpkin pie er i hvert fald altid god ♡
- Lune æblesnurrer fyldt med kanel. Det må da uden tvivl være smagen af efterår.
- Grønkålssuppe – en smuk, grøn suppe som passer perfekt til en kølig dag.
- Bløde chokoladeboller. Luftige og søde boller serveret med smør.
- Bagt hokkaido drysset med rosmarin og parmesan. Det perfekte tilbehør.
Hvad skal I lave i køkkenet i oktober måned?
Læs “5 retter jeg vil prøve i oktober” fra sidste år lige her.
Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡