Ølkage

For nogle uger siden bagte jeg denne skønne ølkage, som er proppet med krydderier og julebryg. Det er en dejlig krydret kage, som passer perfekt til en kold decemberdag ♡  Det er virkelig en undervurderet kage, som er ideel at bage her i juletiden – og så tager den ingen tid at bikse sammen.

Ølkage spises typisk med kold smør, men den kan også sagtens spises, som den er. Den er rigtig god nybagt, men den bliver næsten endnu bedre efter nogle dage.

Ingredienser:

  • 475 g hvedemel
  • 350 g brun farin
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk nellike
  • ½ tsk allehånde
  • 1 nip salt
  • 1 flaske hvidtøl (33 cl)

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen og slut af med at komme øl i.
  3. Rør rundt indtil dejen er jævn.
  4. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir. Jeg kom blot dejen i en rugbrødsform.
  5. Bag ølkagen i ca. 45 min, indtil den er gennembagt. Tjek gerne løbende med en nål for at se, om den er gennembagt.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *