Så er det blevet tid til en ny omgang “5 retter jeg vil prøve i…”. Juni måned har jo været fyldt med solskin, så der er blevet indtaget en masse grillmad, is og kølig hvidvin – og det må meget gerne fortsætte ind i juli måned. Det gode vejr kalder jo på sommermad og kølige drikke.
Jeg har fået sommerferie, så jeg drager mod Spanien om et par uger, men indtil da har jeg naturligvis planer om at få kreeret en masse lækkert i køkkenet. Så her er min liste over retter, som jeg gerne vil prøve af i den kommende måned. Håber I kan blive inspireret og selv få lyst til at gå i køkkenet ♡
5 retter jeg vil prøve i juli:
- Bage en klassisk jordbærtærte med søde danske jordbær. Det gør jeg stort set hver sommer, så det skal selvfølgelig laves igen.
- Lave hjemmelavet solbærmarmelade og solbærsaft med solbær fra mine forældres have.
- Lave en skøn sommersalat med grillet halloumi.
- Stegt spidskål med parmesan.
- Vi har en masse ribsbuske, så noget hjemmelaver ribsgele kunne også være lækkert.
Hvad skal I lave i køkkenet i juli måned?