Godt nytår alle sammen! Jeg håber, at I er kommet godt igennem juledagene og så småt er ved at være klar til nytårsaften. I år har vi valgt at tage ud at spise, så jeg glæder mig til bare at kunne sætte mig til bords og få maden serveret. Det eneste vi skal er at hoppe i nytårstøjet, og så er vi ellers klar til en god aften.
Når året er ved at gå på hæld, så tænker jeg altid lidt ekstra over året, der er gået, men også på året, der venter forude. Nye oplevelser, særlige begivenheder, hverdagen, rejser.
Jeg glæder mig rigtig meget til det kommende år. Det kribler helt i fingrene for at komme igang. Jeg bliver færdiguddannet her til januar, og så starter der ellers et nyt kapitel, hvor jeg skal igang med at arbejde inden for mit felt. I 2019 glæder jeg mig også til en kommende yogauddannelse, forhåbentlig ny bolig og en rejse til Asien – og naturligvis endnu mere fokus på bloggen.
Her er mit lille tilbageblik på året, der gik ♡
Hotelophold og god mad med kæresten for at fejre 2 årsdag
Hyggelige cafébesøg med familien og veninder
Langsomme weekendmorgener med nybagte boller, æg og kaffe
Dyrket en masse yoga og undervist en flok søde mennesker
Nydt kølige forårsaftener på altanen
Nydt den varme danske sommer, rabarber og søde jordbær
Ferie i Spanien med familien
Cala d’Or med kæresten
Spist os mætte i smagsprøver på Food Festival i Aarhus
Oplevet lækre spisesteder i Aarhus
Tak fordi du læser med. Håber du får en helt fantastisk start på 2019 ♡
PS. Her er nogle af mine yndlings opskrifter fra 2018:
- Hjemmelavede mælkesnitter
- Lasagne med rødvin og svampe
- Dampede bao
- Brownie med sorte bønner
- Snurrer med ramsløgspesto
- Brownie med ganache og hindbærbomber
- Studenterbrød
- Moussaka
- Bagt gulerodskagegrød
- Triple Cooked Fries
Læs nytårsindlægget fra sidste år lige her.
Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡