Ramsløgspesto

Forleden gik kæresten og jeg en tur i skoven, hvor hele skovbunden var dækket med duftende ramsløg. Vi fik derfor samlet en stor portion ramsløg, som blandt andet er blevet brugt på denne skønne ramsløgspesto. 

Jeg har også planer om at lave ramsløgssalt, ramsløgssmør og ramsløgsolie…nu må vi se, om jeg når det hele, men i første omgang får I opskriften på ramsløgspesto. Pestoen er rigtig lækker og kan bruges i mange retter i køkkenet – brug det som dressing i en salat, som smørelse i din sandwich eller dyppelse til grøntsagsstave.

Ingredienser til 1 lille glas:

  • 20 blade ramsløg
  • 3 spsk pinjekerner
  • 1 dl revet parmesan
  • Saft fra 1/2-1 citron (smag dig frem)
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde:

  • Blend ramsløg, pinjekerner, parmesan og olie sammen.
  • Smag til med citron og salt.
  • Pestoen kan holde sig en lille uge på køl.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *