Rugbrødsboller med masser af kerner

Disse saftige rugbrødsboller er perfekte til frokosten, da de mætter godt, og så er de nemme at have med. Samtidig er de et godt alternativ, hvis man er kørt lidt træt rugbrødet. I disse er der kommet hørfrø og solsikkekerner i, men de kan sagtens udskiftes med andre type kerner – alt efter hvad du har i skabene. Derudover er der tilsat øl til dejen, da det giver bollerne en dejlig smag og farve.

Ingredienser til omkring 1o boller:

  • 1 øl (33 cl)
  • 1,5 dl vand
  • 10 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 3 spsk syrnet mælkeprodukt (yoghurt naturel, skyr el.lign.).
  • 100 g hørfrø
  • 100 g solsikkekerner
  • 250 g rugmel
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 250 hvedemel

Fremgangsmåde:

  1. Start ud med at hælde øl og vand i en skål.
  2. Tilsæt gær og rør det ud i væsken.
  3. Tilsæt syrnet mælkeprodukt, sukker og kerner. Rør rundt.
  4. Tilsæt rugmel, salt og olie. Rør rundt.
  5. Tilsæt hvedemel og rør rundt, indtil du får en ret klistret dej – det skal minde om en fast havregrød.
  6. Dæk skålen med et viskestykke og sæt dejen på køl natten over.
  7. Næste morgen tændes ovnen på 200 grader (varmluft).
  8. Tag skålen ud af køleskabet og placer den på køkkenbordet, imens ovnen varmer op. Lad den gerne stå der i en halv times tid, hvis tiden er til det, så dejen får lov til “vågne”.
  9. Ved hjælp af en ske sættes bollerne på en beklædt bageplade. Lad dem efterhæve i 20 minutter.
  10. Bag bollerne i 20-25 minutter, indtil de er sprøde og lyder hule, når du banker dem i bunden.
  11. Afkøl bollerne på en rist.

Follow my blog with Bloglovin

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *