Wrap med røget laks og avokado

Denne wrap med røget laks og avokado er et rigtig godt bud på en lækker og sund frokost, der mætter godt. Så hvis du trænger til lidt andet end de klassiske rugbrødsmadder, så er det bare med at kaste dig ud i denne.

I hverdagen spiser jeg frokost på arbejdet, så jeg slipper for madpakker, men i weekenden kan jeg godt lide at gøre lidt ekstra ud af frokosten. Sidst blev det til denne wrap, som er virkelig hurtig at lave og kræver ikke alverdens ingredienser.

Den kan varieres alt efter, hvad du lige har på lager. Hvis du eksempelvis har en rest kød fra aftensmaden, så kan du skifte laksen ud med det – eller du kan komme en rest salat i. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Ingredienser til 1 person:

  • 1 fuldkorns tortilla
  • 1 spsk flødeost naturel
  • 2 skiver røget laks
  • 2 skiver rødløg
  • ½ avokado (skåret i skiver)
  • 1 håndfuld frisk spinat

Fremgangsmåde:

  1. Smør tortilla med flødeost naturel
  2. Fordel laks, rødløg og avokado ovenpå
  3. Top med frisk spinat og rul den sammen

Mangler du også inspiration til frokosten? Så prøv også min opskrift på broccolipølsehorn, broccoliboller og rugbrødsboller.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *