5 retter jeg vil prøve i januar

Så er vi allerede snart halvvejs i januar måned, og det er vist blevet tid til en forsinket “5 retter jeg vil prøve i…” ♡ Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år og har fået en dejlig start på 2020.

Når man lige har vænnet sig til den hyggelige og festlige december måned, så kan januar hurtigt blive en kedelig og trist omgang – så det er en måned, der har godt af, at vi gør lidt ekstra ud af det. Man kan heldigvis gøre meget for at gøre den kommende tid hyggelig og rar ♡

Her kommer min liste med retter, som jeg har planer om at kaste mig over i januar måned.

5 retter jeg vil prøve i januar:

  • En snasket vegetar burger med kikærtebøffer eller halloumi.
  • Fyldte portobellosvampe…måske med et fyld af spinat, feta og persille.
  • Min surdej har det ret godt for tiden, så jeg tænker, at jeg skal kaste mig ud i en lækker surdejspizza eller bløde burgerboller med surdej.
  • En svampet og krydret græskarkage med en syrlig frosting.
  • Lynstegt palmekål med chili, hvidløg og koriander…tænker det vil være et skønt tilbehør til asiatiske retter.

Hvad skal I lave i køkkenet i januar måned?

Læs “5 retter jeg vil prøve i januar” fra 2019 lige her.

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter, så vil jeg meget gerne høre om det! Skriv en kommentar eller tag #michelleloehde på jeres billeder på instagram ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *