Pumpkin pie

Jeg nævnte i “5 retter jeg vil prøve i oktober”, at jeg havde planer om at lave en klassisk pumpkin pie, og det fik jeg endelig gjort i onsdags. Jeg har altid tænkt græskar som noget, der passer bedst til det salte køkken, men det smager jo virkelig skønt i kage også! Det giver en dejlig sødme og cremethed, så selvom du er lidt skeptisk ved tanken om græskar i kage, så prøv det. Det smager virkelig godt – især sammen med de skønne krydderier og den sprøde mørdej.

Ingredienser: 

Mørdej

  • 250 g fintsigtet speltmel (eller hvedemel)
  • 110 g smør (i tern)
  • 1 spsk sukker
  • 4 spsk vand

Fyld

  • 1 hokkaido (medium størrelse)
  • 3 æg
  • 2 spsk brun farin
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 1 spsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk muskatnød
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1/4 tsk stødt nelliker
  • 1/4 tsk stødt stjerneanis
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde: 

  1. Start med at vaske græskaret og del det i to. Fjern kernerne og læg det på et stykke bagepapir med skallen op. Bag det ved 180 grader i en times tid, indtil det er mørt. Lad det køle lidt af og pil skallen af. Blend det til en fin puré.
  2. Lav mørdejen ved først at blande mel med sukkeret. Tilsæt smør i tern og saml med lidt vand – det skal gøres hurtigt. Når dejen er samlet, så skal den på køl i en halv times tid.
  3. Når dejen har stået på køl, skal den rulles ud og kommes i et smurt tærtefad. Tryk den fast og skær kanterne til. Tryk lidt huller med en gaffel og forbag den i 15 minutter ved 180 grader.
  4. Imens laves fyldet. Pisk æg sammen med brun farin og tilsæt kondenseret mælk og krydderierne. Hæld fyldet i den forbagte mørdej og bag den i 30-40 minutter ved 180 grader.
  5. Lad den køle af inden servering.

Servér kagen med flødeskum, creme fraiche eller et drys kanel.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *